Behandling

Når du har astma, er det vigtigt at du er velbehandlet.

En dårligt behandlet astma kan betyde, at du måske ikke vil være i stand til at gennemføre den hverdag, som du har lyst til. Og på længere sigt kan du få varige skader på lungerne.

Derfor bør din læge undersøge dig grundigt. Det vil give et godt udgangspunkt for en behandlingsplan, som I kan lave sammen.

Hovedparten af astmapatienter bør være fri for symptomer det meste af tiden, men undersøgelser viser, at alt for mange er dårligt behandlet. Det behøver du ikke at være.

Sørg for at lægen kontrollerer din astma jævnligt, og kontakt lægen hvis du får flere eller andre symptomer, end du plejer.

3 tips til at være
velbehandlet
  1. Din læge er nøglen til at være velbehandlet. Insistér på at blive ordentligt udredt, og husk astmakontrol hos lægen - også når det går godt.
     
  2. Udarbejd en behandlingsplan i samarbejde med lægen.
     
  3. Kontakt din læge, hvis du oplever forværring eller nye symptomer