Web Content Display Web Content Display

Huller i tænderne

Astma fordobler risikoen for huller i tænderne

Astmamedicinens stoffer påvirker mundbalancen og skaber gode vækstbetingelser for karies. Er du forælder til et barn med svær astma, eller er du selv ramt, så er der god grund til at gå ekstra grundigt til værks med tandbørstningen. Forskning peger nemlig på, at et stort forbrug af astmamedicin fordobler risikoen for karies. Jo mere astmamedicin, du får, jo større er din risiko for at få problemer med tænderne.

Drop de søde drikke

I de sværere tilfælde kan folk med astma risikere at få mundtørhed og blive mere tørstige, og dermed er der også en risiko for, at de indtager flere søde drikke - specielt omkring aften- og nattetid. I nogle tilfælde kan forældrene til børn med svær astma endda komme til at gøre ondt værre.

Drop ikke medicinen

Det er vigtigt at have ekstra fokus på mundhygiejnen i forbindelse med svær astma og medicin. Det er dog vigtigt, at påpege, at man ikke skal droppe astmabehandlingen af frygt for huller i tænderne. Behandlingen af astma er yderst vigtig for, at du kan fungere i hverdagen, men har du en bekymring for, at det giver huller i tænderne, bør du tale med din tandlæge med henblik på at forebygge bedst muligt.

Undgå karies-angreb

Børst tænder to gange dagligt med fluor-tandpasta. Fluor er godt, fordi det mindsker tabet af mineraler i munden og øger re-mineraliseringen, dvs. det er med til at opretholde den gode bakterie- balance i munden. Gå systematisk og grundigt til værks, og er du forældre til et astmabarn, så hold især øje med hvornår blivende kindtænder bryder frem og sørg for at få børstet dem meget omhyggeligt.

Rådfør dig med din tandlæge.

Individuelle råd er altid bedre end generelle råd. Har du et astmabarn, så oplys dit barns tandlæge om astmaen og medicinen og
spørg til, hvordan du forebygger huller bedst muligt. Måske kan en lakbehandling af tænderne eller en mundskyl med fluor være en god idé. Men lad tandlægen om at vurdere, hvad der er bedst for netop dit barn.

Er du voksen og har svær astma, er det en god idé at spørge din tandlæge, hvordan det står til med netop dine tænder. Spørg til, om tandlægen kan se erosioner på dine tænder, eller om du har en øget karies-risiko, fordi du tager astmamedicin. Efterspørg også rådgivning til, hvordan du forebygger huller, fx om det er en god idé for dig, at bruge mundskyl.

Læs hele artiklen om problemet i vores medlemsblad:

 

Web Content Display Web Content Display

3 tips til at være
velbehandlet
  1. Din læge er nøglen til at være velbehandlet. Insistér på at blive ordentligt udredt, og husk astmakontrol hos lægen - også når det går godt.
  2. Udarbejd en behandlingsplan i samarbejde med lægen.
  3. Kontakt din læge, hvis du oplever forværring eller nye symptomer.

Web Content Display Web Content Display