Breadcrumb Breadcrumb

Web Content Display Web Content Display

Astmamedicin

Ved svære eller vedvarende problemer med anstrengelsesudløst astma skal eleven søge læge for at sikre, at behandlingen er optimal.

Generelt er astmamedicin delt op i to hovedgrupper: forebyggende medicin, som tages dagligt, og en luftvejsudvidende, som tages før sport eller ved anfald.
 

Den forebyggende medicin har ingen øjeblikkelig effekt på anstrengelsesudløst astma, men den forbedrer betændelsestilstanden i luftvejene.  Den luftvejsudvidende medicin findes i to udgaver. En som virker i løbet af 3-6 minutter og har en effekt i cirka 2-3 timer og langtidsvirkende, som virker i op til 12 timer.

Luftvejsudvidende medicin

Korttidsvirkende

  • Airomir
  • Bricanyl
  • Dracanyl
  • Salbuvent
  • Terbasmin
  • Ventoline

Langtidsvirkende

  • Foradil
  • Oxis
  • Serevent

Det kan ske, at den luftvejsudvidende medicin ikke har en umiddelbar effekt. Det kan skyldes, at luftvejene er så indsnævrede, at medicinen ikke kan komme helt frem til de områder af lungen, hvor indsnævringerne er. I den situation må eleven gerne tage medicinen igen. Det er ufarligt, men det kan give en smule indre uro og rysten på hænderne. Har eleven glemt sin medicin, må en anden elevs medicin gerne lånes. Det er bedre, at eleven får ekstra luftvejsudvidende medicin end at få et anfald!

Hvis eleven ofte får astmasymptomer ved anstrengelse eller under særlige forhold, kan der gives en dosis luftvejsudvidende medicin inden timen.

Særlige forhold

  • Ved høj-intensiv aktivitet
  • Ved længerevarende aktiviteter
  • Hvis eleven har allergi
  • Når der er tåget
  • Når luftfugtigheden er lav
  • Når temperaturen er lav
  • Ved luftvejsinfektioner
  • Ved udsættelse for irritanter som luftforurening eller tobaksrøg

Doping

Noget astmamedicin er på den Internationale Olympiske komites (IOC) liste over forbudte stoffer. Hvis der er spørgsmål angående doping, kan Dopinglinjen kontaktes på telefon 70 25 71 12. Information kan også findes på www.antidoping.dk.
 

Web Content Display Web Content Display