Breadcrumb Breadcrumb

Web Content Display Web Content Display

Rollen som idrætslærer

Som idrætslærer er det vigtigt at vide, hvordan du handler, når en elev får symptomer på et astmaanfald.

Derfor er det nødvendigt at vide, hvem i klassen, der har astma og snakke med dem om, hvordan de har det med sygdommen. Desuden er det nødvendigt at vide, hvor de opbevarer deres medicin i tilfælde af et astmaanfald. Det er vigtigt, at understrege over for elever og deres forældre, at deres akut-medicin altid medbringes.
 

Undgå akutte astmaanfald

Som idrætslærer skal du være særligt opmærksom før, under og efter høj-intensive lege og sportsaktiviteter.

Før idrætstimen bør du være opmærksom på de elever, som har astma, og som har behov for at tage luftvejsudvidende medicin, før timen begynder. Spørg til, om de har husket at tage medicin, og om eventuelt yngre elever har behov for hjælp.

Oftest ses anstrengelsesudløst astma efter aktiviteter, hvor intensiteten er højere end 80 procent af den maksimale puls og varer i mere end to minutter. I kortere perioder kan intensiteten godt blive højere, uden det udløser et anfald. For at nedsætte tabet af væske og varme gennem vejrtrækningen kan et godt råd til eleven være at trække vejret igennem næsen.

Ofte kan man bedømme intensitet af legen eller sportsgrenen ved at lægge mærke til vejrtrækningen og på symptomerne, når vejrtrækningen bliver tung og hurtig. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at en forpustet elev med astma ikke nødvendigvis har et astmaanfald, men i stedet kan være i dårlig form. Alligevel bør opmærksomheden fra idrætslæreren intensiveres, når eleven bliver forpustet. Intensiteten kan også bestemmes ud fra pulsfrekvensen, hvilket dog er svært at administrere for en underviser under en idrætstime.

Det er derfor vigtigt at lytte til elevens signaler og elevens egen opfattelse af symptomerne. Elevens opfattelse af symptomer har også stor indflydelse på elevens evne og vilje til at deltage i timen. Specielt kan angst for ikke at kunne få luft i forbindelse med et astmaanfald forværre et astmaanfald. Hvis man som idrætslærer oplever, at eleven får symptomer på et astmaanfald, eller eleven selv oplever det, skal aktiviteten ophøre, og eleven skal have sin luftvejsudvidende medicin. Får eleven det bedre efterfølgende, kan aktivitet genoptages, men på elevens præmisser.

 

Web Content Display Web Content Display