Breadcrumb Breadcrumb

Web Content Display Web Content Display

Sådan kommer du i gang

Få konkrete råd til, hvordan du kommer i gang med at dyrke idræt med astma.

1. Sørg for at være velbehandlet

Opsøg din læge og få lagt en grundig behandlingsplan og drøft, om du kan have gavn af at tage akutvirkende medicin 10-15 minutter inden en kraftanstrengelse, så musklerne i luftvejene slapper af. Det kan fx være Bricanyl, Airomir eller Ventoline (den blå medicin).

2. Hav mod til at prøve igen

Er din astma en psykisk hindring, har du fx haft en dårlig oplevelse, skal du turde prøve igen. Er du nervøs for, om du vil få et anfald, så kan det være en god idé at starte op sammen med en anden, der kender til din astma, og som kan hjælpe dig, hvis du får symptomer.

3. Lad ikke en dårlig kondi slå dig ud

Accepter, at du kan have en dårlig kondition ligesom alle andre og lad det ikke slå dig ud i første omgang. Det er sundt og vigtigt at dyrke sport, når du har astma.

4. Dyrk intervalsport

Vælg en sportsgren med intervaller fx intervaltræning, double frem for single eller en holdsport, hvor du ikke er på hele tiden. De hårdeste sportsgrene er: roning, svømning, hurtigløb på skøjter, cykelløb, langrend og mellemdistanceløb. De giver alle svær vejrtrækning og udfordrer vejrtrækningen. En maraton foregår egentlig i et langsommeligt tempo, så træner du dig op, belaster den ikke på samme måde. Det værste er mellemdistancerne, hvor du skal maksimumpræstere i 5-6 minutter.

5. Opvarmning og nedkøling vigtigt

Du skal huske at varme op og ned. Det er endnu vigtigere, når du har astma. Noget tyder på, at hvis det er meget koldt i luften, kan en opvarmning af luften med en maske eller et tørklæde mindske udviklingen af astma.

6. Lad ikke din høfeber stå i vejen

Har du også høfeber eller pollenallergi (80 procent af alle astmatikere har også høfeber), skal du overveje, hvilken udendørs sportsgren du vælger og måske tage særlige forholdsregler i pollensæsonen. Fx kan du løbe med solbriller eller have en pollenmaske på. Men lad ikke astma og høfeber være en begrænsning. Har du pollenallergi eller andre luftbårne allergier, kan du overveje immunterapi mod denne allergi. Det kan mindske dine symptomer i den pågældende sæson.

 

Web Content Display Web Content Display