Brødkrumme Brødkrumme

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Influenza og astma

Hvad er influenza?

Influenza er en virusinfektion, som kan ramme alle mennesker. Influenza optræder i epidemier af 4-6 ugers varighed, oftest i perioden december-marts. Epidemierne indfinder sig 5-7 gange i løbet af en periode på 10 år.

Under en epidemi rammes omkring 20 procent af befolkningen af sygdommen, og antallet af hospitalsindlæggelser og dødsfald stiger. (Kilde: Statens Seruminstitut)

Influenza overføres som luftbåren smitte, fx ved host og nys. Derfor er det vigtigt med god håndhygiejne samt host og nys i ærmet.

Ukompliceret influenza behandles som oftest med sengeleje. Lægen kan eventuelt ordinere et anti-viralt præparat, der kan nedsætte sygdomsvarigheden.

Vaccine mod influenza

Har du astma, kan det være en god idé at blive vaccineret mod influenza, hvis du vil forsøge at undgå yderligere gener. Bliver du vaccineret mod influenza, skal du dog være opmærksom på, at du alligevel kan blive smittet af andre influenzatyper, end den du er vaccineret mod, ligesom andre vira kan give influenzalignende symptomer.

Mærker du forværring i din astma eller får du nye symptomer fra luftvejene, bør du kontakte din læge og i akutte tilfælde lægevagt eller skadestue.

Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination mod influenza til personer over 65 år samt personer med visse kroniske sygdomme, herunder kroniske lungesygdomme som fx astma og KOL.

Du bør kontakte din læge, så I sammen kan tage stilling til, hvorvidt du bør vaccineres.
 

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

3 tips til at være
velbehandlet
  1. Din læge er nøglen til at være velbehandlet. Insistér på at blive ordentligt udredt, og husk astmakontrol hos lægen - også når det går godt.
  2. Udarbejd en behandlingsplan i samarbejde med lægen.
  3. Kontakt din læge, hvis du oplever forværring eller nye symptomer.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning