Arv og testamente
Testamenter til Astma-Allergi Danmark
Gaver i form af arv, har en meget stor betydning for Astma-Allergi Danmaks arbejde. Den støtte og midler vi får har en helt afgørende rolle for den indsats vi kan gøre på området indenfor astma, allergi og kemi-sagen.
Astma-Allergi Danmark er en medlemsforening. Vi modtager kun ganske få offentlige tilskud, og vores arbejde er derfor helt afhængig af, at vi har medlemmer og interesserede der støtter vores sag.
Du, er nemlig med til at sikre, at vi kan fortsætte vores arbejde med bl.a. pollentallet, med at undgå unødvendig og allergifremkaldende kemi i forbrugerprodukter, med til at give personlig rådgivning til alle, til forskningsområdet og meget, meget mere.
Du er med til at gøre en forskel!
Ubeskåret gave - slip for arveafgift
En arv til Astma-Allergi Danmark skal der ikke betales arveafgift af, fordi Astma-Allergi Danmark er en godkendt humanitær forening, og det testamenterede beløb går derfor ubeskåret til Astma-Allergi Danmarks arbejde.
Testamenterer man sin formue til familie, slægtninge eller ubeslægtede skal man betale arveafgift. Jo fjernere beslægtet de eventuelt betænkte er, jo højere er arveafgiften.
Har man ingen arvinger, og har man ikke lavet et testamente, tilfalder arven den danske stat.
Vi hjælper dig gerne
Ønsker du at oprette et testamente til fordel for Astma-Allergi Danmark, vil vi meger gerne yde den juridiske bistand gratis!
Du kan også selv vælge at gøre det eller du kan få en advokat til det. Dette koster det typisk 2.000-3.000 kr.
Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte Astma-Allergi Danmark. Kontakt os på telefon 43 43 59 11, alle hverdage mellem kl. 10.00-15.00 eller, send en mail til: info@astma-allergi.dk
og støt os
- SMS "astma" til 1999. Så støtter du vores generelle arbejde med 50 kr.
- SMS "pollen" til 1999. Så støtter du vores pollenarbejde med 50 kr.