Din hverdag
Her finder du gode råd og tips til hverdagen med astma, allergi, eksem og høfeber.
Du og din læge kan sammen lægge en plan over hvilken form for medicin, du skal bruge og hvornår.
For at lave din plan er det vigtigt , at lægen kender din lungefunktion.
Du kan få lavet en udvidet lungefunktionsmåling hos lægen, og du kan selv måle Peak Flow.
Når din læge bruger Peak Flow målinger i din behandlingsplan, er det med til at give dig nogle klare retningslinjer for din behandling.
I kan fx aftale, at et fald i dine Peak Flow værdier til 80 % af det forventede er OK. Hvis din lungefunktion falder yderligere, så dit Peak Flow ligger mellem 60 og 80 % af det forventede, skal du justere din medicin, sådan som I har aftalt.
Ved et fald i Peak Flow til under 60 % skal du kontakte læge eller hospital.
Nogle behandlingsplaner bruger stoplys farverne for at illustere dette.
Grøn: alt er OK. Dit Peak Flow er over 80 % af forventet – fortsæt din behandling uændret.
Gul: stop op. Dit Peak Flow er mellem 60 og 80 % af det forventede – reguler din medicin som aftalt.
Rød: fuld stop Dit Peak Flow er under 60 % af det forventede – kontakt læge eller hospital.
Her kan du downloade et peakflow skema (excel-format), som du kan gemme på din egen computer og udfylde med de tal, der er aktuelle for dig.
Læs også vejledning (pdf-format), om hvordan du anvender skemaet.
I 2004 blev der introduceret en ny skala på peakflowmwtre i EU. Selve peakflowmetret ser ikke anderledes ud, men skalaen, som man aflæser på er forandret.
Vær opmærksom på, om du og lægen måler efter samme skala, hvis du hjemme har et ældre peakflowmeter.