Nogle forældre vil helst undgå at give deres børn medicin, men når dit barn har astma, er det vigtigt.
Dit barns astma skal være velbehandlet, fordi
- den rette behandling giver færre anfald, så dit barn kan have en hverdag som kammeraternes
- risikoen for kroniske skader på lungerne bliver væsentlig mindre
De fleste børn har behov for at tage to slags medicin: forebyggende medicin og medicin i forbindelse med anfald.
Den medicin vi i Danmark benytter til børn med astma er sikker at bruge, og hovedparten af præparaterne har været på markedet i mange år.
De fleste børn har ingen eller meget få bivirkninger af medicinen.
Dit barn kan få medicin på forskellige måder
- De små skal bruge en åndingsbeholder sammen med spray
- Større kan bruge en pulverinhalator
- Nogle får tyggetabletter eller granulat
- Ved svær astma eller indlæggelse på hospitalet kan lægen vælge et forstøverapparat